| Om | Job | Fritid | Motorcykel | Militær | Galleri | Links | Kontakt | Forside |

Oprettet 14. juni 2005

MC Kilden Sjælland - på tur

I søndags var Maibritt og jeg primus motorer på et Kilde-arrangement, som vi selv synes blev ret vellykket - selvom vejret kunne have været bedre.
Vi havde inviteret til gudstjeneste kl. 11 i Emdrup Kirke, hvor vi selv kommer, og det var med spænding jeg cruisede Yamaha'en ind på kirkens parkeringsplads med svigerinde Mie på bagsædet. 
Heldigvis stod Carsten (Exodus) og Fætter Frits allerede klar. Det var godt at se dem - så vi blev da ikke helt alene. Et øjeblik efter kom Karin - så var vi da to Kilde-rygmærker.
Desværre havde jeg glemt kameraet, så der er hverken billeder fra kirken eller fra grill-delen ved Utterslev Mose. Som dagen skred frem var vi efterhånden oppe på 11 deltagere fordelt på 9 cykler.


Nå vi fik da hentet kameraet og sprang på cyklerne for at køre nordpå. Vi er her ankommet til Sørup og skal købe is. Det er Karin med det gældende rygmærke.


Dagens tredie Kilde-medlem - Lars i original-vest.


Biker-Præst Per har forsynet sig.


Hmmmm, hvad skal der i min vaffel.....? Arne fra Exodus


Fra venstre: Lars (Kilden), Frits, Karin (Kilden), Per (MC-Kirken), Arne (Exodus) og Troels.


Og så lige et billede fra en anden vinkel - hvor Erik (MC Kirken) har sneget sig ind mellem Frits og Karin.


Op på cyklerne igen


Ruten går nu rundt om Esrum Sø - hvis altså turlederen kan finde den rigtige vej ud af Fredensborg (hmmmm) - ellers må en anden bare op foran.

På vej rundt om søen gik det efterhånden som i sangen om "De 10 små cyklister" og vi var pludselig reduceret med to cykler: Lars var tæt på hjemmet og drejede fra - mens det var mere dramatisk, da Troels' maskine begyndte at ryste og sige underlig lyde fra forhjulet (defekte lejer viste det sig senere). Cyklen blev efterladt på en nærliggende gård og hentet dagen efter.


Nu var det kaffetid - og Erik (halvt skjult bag Arne) lagde venligst hus og bønner til. Før vi kom indenfor skulle vi dog lige hilse på en forfærdelig masse katte i flere forskellige størrelser.


Maibritt har kig på killinger fra det næst-mindste kuld - dog tog vi ikke nogen med hjem. Det er Chili og Emma nok glade for.


Hele flokken samlet om kaffen med tilhørende kager og popcorn.


Det er Troels (i midten af billedet), der sørger for underholdningen.


Efter en vellykket tur hjem fra Tokkekøb Hegn blev Mie læsset af på Tomsgårdsvej.


Hun fik afprøvet to Harley-bagsæder på en dag - her Arnes.